Kold Kærlighed
Hver mandag får jeg et lille nyhedsbrev fra www.ledelsemandag.dk udsendt af Hildebrandt & Brandi. Et nyhedsbrev om langsigtet ledelse i en kortsigtet verden, af virkelig høj standard, som varmt kan anbefales.
Et lille klip fra denne uges brev:
—————–
Men: Der er også andre værdier end penge. Og vi må ikke være blinde for, at der neden under den økonomiske og finansielle krise finder en forsimpling og en forråelse sted, ja, man kan måske næsten sige, at der finder en human nedkøling sted. Samtidig med, at vi er et socialt og veludviklet demokratisk samfund, så finder der også en umenneskeliggørelse sted i samfundet. Vi har f.eks. en forpestet stemning og retorik omkring alt, hvad vi i dette samfund kalder fremmede. Vi må sige, og vi siger faktisk alt om fremmede. De fremmede er de. Det er os og dem.
Vi har i vort samfund fokuseret så meget på simpel måling, registrering dokumentation, planlægning, tests, sammenligninger mm., at det simpelthen er blevet ødelæggende, ødelæggende for det, som det egentlig drejer sig om, nemlig ydelser, produktion, undervisning og mange andre ting. Vi er gået alt for vidt i vor kortsigtede iver efter at optimere og dokumentere alt.
…………………
Læs selv mere
For det første så leder Hildebrandt & Brandi beskrivelse tankerne hen på citater fra Mattæusevangeliet kapitel 24 vers 12 hvor Jesus siger: ”Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste.” Det er tankevækkende. Om det er tegn på de sidste tider som Jesus taler om i afsnittet, eller om det ’bare’ er endnu en periode i vestens historie, som tidligere, hvor kærligheden blev kold, vil jeg ikke udtale mig om her. Men at beskrivelsen er en præcis iagtagelse af den tid vi lever i, er jeg ganske overbevist om.
For det andet, så har Hildebrandt & Brandi også en pointe som vi der er engagerede i LMU bør tage til os. Det er måske ikke direkte penge og hurtig økonomisk vækst der stjæler fokus og energi fra LMU-arbejdet, men andre ting kan hurtigt stjæle vores opmærksomhed. Fokus kan nemt blive: Hvor mange ungdomsmøder har vi holdt? Hvor mange medlemmer er vi? Har vi gang i nogen gode projekter? Får vi noget fra hånden ved bestyrelsesmøderne?
Er det da ikke vigtigt? Bestemt! Men hvis vi måler vores ’succes’ på den slags, risikerer vi at få en fuldstændig fejlagtig opfattelse af hvad vores mål er. Det er tankevækkende at sætte sig ind i hvordan Jesus prioriterede. Jesus kunnne samle de store menneskemængder, hvilket han engang imellem gjorde. Han talte til dem alle, men oftere er hans fokus på disciplene, dvs. den mindre gruppe mennesker der over en periode fulgte ham. Det er dog 12 af disciplene han fokuserer mest på, og ud af de 12 vælger han tre, som får særlig opmærksomhed og oplæring. Hvis jeg var Jesus manager, ville jeg nok have foreslået ham at skulle bruge tid på de store folkemængder, for sådan virkelig at slå igennem med sit budskab. Jesus vælger det modsatte. Han udvælger tre! Ved gennemlæsning af evangelierne er det påfaldende hvor ofte Jesus vælger at tale med ét enkelt menneske.
Hvorfor prioriterede Jesus på den måde? Hvorfor forsøgte han ikke at større resultater her og nu? Jeg er overbevist om at det hænger sammen med at Jesus mål var det enkelte menneskes evige lykke. Derfor var målet langsigtet. Det enkelte menneskes møde med ham, omvendelse, tro og efterfølgelse var i fokus. Den dybtgående forandring af mennesket indefra.
Tager vi os tid til den enkelte? Giver vi os tid til de dybe samtaler med hindanden? Tid til fordybelsen i Guds Ord? Har vi tid i hverdagen og i LMU-programmet til eftertanken og de dybe erkendelser? Eller satser vi på de kortsigtede målbare projekter der ser ud af noget nu, men dybest set ikke gør en evig forskel?
