Religion ud af det offentlige rum?
For nogle uger siden mødte jeg en ung kristen, der fortalte at på hans gymnasium, kunne de ikke få lov til at reklamere for en KFS-gruppe (en gruppe der samler de kristne på et gymnasium til samtale og bøn). Jeg troede først det var løgn, og opfordrede ham derefter til at protestere gennem elevrådet. Nu kan jeg så konstatere at det er ganske almindelig praksis på de danske gymnasier. Ifølge KFS kan unge kristne mennesker ikke få lov til at bruge et lokale til at samles for at bede i 10 % af de danske gymnasier. På p3 er der kommet rigtig mange kommentarer på en nyhedshistorie om den sag.
Mange af kommentatorerne er imod religion i det offentlige rum. Jeg forstår ikke at man i 2009 kan kræve religion ud af det offentlige rum. Alle mennesker er styret af en eller anden form for religion eller ideologi. Den objektive fordomsfri tilgang til livet eksisterer ikke. Det er kun et fåtal der hænger fast i Descartes flere hundrede år gamle forestilling om ‘ren’ objektiv viden. Men der er åbenbart nogle der mener at deres livsanskuelser har større ret end andre. Man kunne kalde det en ikke-religiøsitets-idelogi (nogle kalder sig agnostikere andre ateister, de fleste kalder sig nogen som bare ikke går op i religion). Nogle mennesker som mener at det ikke-religiøse er lig med en ren objektivitet og har større ret end andre ideologier. Man ‘glemmer’ at også ikke-religiøsiteten er en styrende og fordomsfuld tolkning.
At kræve religion ud af det offentlige rum er ikke-religiøsitets-ideologiens forsøg på at undertrykke andre ideologier. Det er en knægtelse af ytringsfriheden.
Undertrykkelse fører kun til oprør og isolation af radikale subkulturer. Den eneste fornuftige vej frem er at erkende at det danske samfund består af mennesker med forskellige livsanskuelser. Det må vi tillade at folk giver udtryk for, også i det offentlige rum og på offentlige institutioner. Når vi har erkendt at vi er et multi- religiøst/kulturelt/ideologisk samfund må vi i fredsommelighed tale os frem til hvordan vi kan leve med vores forskelligheder. I den samtale er ikke-religiøsitets-ideologerne naturligvis velkomne til at ønske at kun deres ideologi bliver tilladt i det offentlige rum. Så må vi se om de på den måde, af demokratisk vej, kan og vil afskaffe religionsfriheden, ytringsfriheden og demokratiet.
