Forleden læste jeg at nogle baptister i Roskilde har modtaget Kristelig Dagblads initiativpris.
Den pris syntes jeg er godt givet ud. Konceptet er ganske enkelt genialt. To marginaliserede grupper mennesker mødes til gavn og glæde for hinanden, og det hele faciliteres af kristne i Roskilde. Det er diakoni og evangelisation i en og samme hat.
Konceptet er for så vidt ikke nyt. Jeg har i hvert fald hørt om det før, i hvert fald noget der ligner meget, men at få det til at fungere fortjener en pris.
Og så var det jeg tænkte… gad vide hvor mange steder i Danmark noget lignende ville kunne lade sig gøre? Jeg tror det er rigtig mange steder! Og jeg tror at LMU mange steder kan få sat det i gang.
Tillykke til baptisterne i Roskilde og Guds fred og velsignelse over deres fortsatte C.A.R.-projekt.
Uden for kategori
I dag har jeg været til gospelkoncert. Godt 300 sangere, dygtige musikere og gode sange. Det kan varmt anbefales.
Lovsang er godt. Jeg tror Gud har skabt os for at lovprise ham på forskellige måder. Nogle gør det med sang, andre med kunst, solidt arbejde, gode vidnesbyrd, flot håndværk, gennemtænkte konstruktioner osv. Jeg har et ønske om at hele mit liv skal være en lovprisning af Gud.
Og så var det at jeg blev lidt ydmyg. Gud har nemlig skabt helt ufatteligt dygtige lovsangere. Nogle i ordets snævre forstand, som er dygtige til at synge. Jeg hørte et par af dem til gospelkoncert. Men også rigtig mange andre i den lidt bredere betydning – lovprisning. F.eks. dagen, natten og solen…
Sl 19,2-7 Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; 3 dag forkynder det til dag, nat kundgør det til nat. 4 Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; 5 deres røst når ud over hele jorden, deres ord til verdens ende. På himlen har han rejst et telt til solen, 6 den går som en brudgom ud af sit kammer, den gennemløber sin bane glad som en helt. 7 Fra himlens ene ende går den ud og når rundt til den anden, intet er skjult for dens glød.
Ok… jeg pipper lidt med engang imellem på den konstante lovprisning der lyder fra skaberværket…
Uden for kategori
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg de sidste dage har ønsket en eller anden et godt nytår, eller jeg hvor mange gange jeg selv er blevet mødt med ønsket om et godt nytår.
Men hvad er det egentlig jeg ønsker for mig selv og andre? Hvad vil være et godt år?
Mine bud:
- at jeg hører om to personer der gennem deres lmu-venner møder Jesus og overgiver sig til ham.
- at Gud kommer alle klima-dommedagsprofeterne i forkøbet, sprænger den gamle jord i luften og skaber en ny jord uden ondskab.
- at Brøndby får styr på truppen og vender tilbage til dansk topfodbold.
- …
Hvad er dine bud? Skriv dem gerne i kommentaren
Uden for kategori
Barak Obama kommer til Danmark… bare lige hvis du ikke havde hørt det! Hvad ville der egentlig ske, hvis der i hans Danmarks-besøg blev indlagt en deltagelse i et møde/gudstjeneste i et missionshus? Ville han også fylde op bagfra på stolerækkerne? Hvor mange stole ville være optaget af sikkerhedsvagter og rådgivere?… Hvordan ville de almindelige missionshusgængere reagere med så fornemt besøg? Skulle der gøres ekstra rent? Bages finere kage? Ville lovsangsbandet øve mere? Ville prædikanten gøre mere ud af prædikenforberedelsen?
Højst sandsynligt ville vi virkelig gøre alt muligt ud af det!
Men tænk så lige på at hver eneste gang to eller tre mennesker samles i Jesus navn, så er der langt finere besøg!
Uden for kategori
For nogle uger siden mødte jeg en ung kristen, der fortalte at på hans gymnasium, kunne de ikke få lov til at reklamere for en KFS-gruppe (en gruppe der samler de kristne på et gymnasium til samtale og bøn). Jeg troede først det var løgn, og opfordrede ham derefter til at protestere gennem elevrådet. Nu kan jeg så konstatere at det er ganske almindelig praksis på de danske gymnasier. Ifølge KFS kan unge kristne mennesker ikke få lov til at bruge et lokale til at samles for at bede i 10 % af de danske gymnasier. På p3 er der kommet rigtig mange kommentarer på en nyhedshistorie om den sag.
Mange af kommentatorerne er imod religion i det offentlige rum. Jeg forstår ikke at man i 2009 kan kræve religion ud af det offentlige rum. Alle mennesker er styret af en eller anden form for religion eller ideologi. Den objektive fordomsfri tilgang til livet eksisterer ikke. Det er kun et fåtal der hænger fast i Descartes flere hundrede år gamle forestilling om ‘ren’ objektiv viden. Men der er åbenbart nogle der mener at deres livsanskuelser har større ret end andre. Man kunne kalde det en ikke-religiøsitets-idelogi (nogle kalder sig agnostikere andre ateister, de fleste kalder sig nogen som bare ikke går op i religion). Nogle mennesker som mener at det ikke-religiøse er lig med en ren objektivitet og har større ret end andre ideologier. Man ‘glemmer’ at også ikke-religiøsiteten er en styrende og fordomsfuld tolkning.
At kræve religion ud af det offentlige rum er ikke-religiøsitets-ideologiens forsøg på at undertrykke andre ideologier. Det er en knægtelse af ytringsfriheden.
Undertrykkelse fører kun til oprør og isolation af radikale subkulturer. Den eneste fornuftige vej frem er at erkende at det danske samfund består af mennesker med forskellige livsanskuelser. Det må vi tillade at folk giver udtryk for, også i det offentlige rum og på offentlige institutioner. Når vi har erkendt at vi er et multi- religiøst/kulturelt/ideologisk samfund må vi i fredsommelighed tale os frem til hvordan vi kan leve med vores forskelligheder. I den samtale er ikke-religiøsitets-ideologerne naturligvis velkomne til at ønske at kun deres ideologi bliver tilladt i det offentlige rum. Så må vi se om de på den måde, af demokratisk vej, kan og vil afskaffe religionsfriheden, ytringsfriheden og demokratiet.
Uden for kategori
Jeg fik forleden en gåde, som jeg hermed udfordrer bloglæserne på:
Hvad er det som bonden ser hver dag, kongen ser en gang imellem, men som Gud aldrig ser?
Uden for kategori
Gud
Luthersk Missions generalsekretær, Jens Ole Christensen, skriver jævnligt klummer til Kristeligt dagblad. I klummen d. 30 januar, sammenligner han blandt andet Helle Thorning-Schmidt med en gammeltestamentlig profet. Ganske interessant! Det er den øvrige del af klummen i høj grad også. Den handler nemlig om finanskrisen, ikke økonomisk eller politisk, men kristeligt set. Har Paulus og Johannes noget at sige om fianskrisen?
Ja… læs selv!
Uden for kategori