oh, happy day
Klokken er 22.00. Jeg har besluttet mig for at gå en tur i den sene aftentime. Byen er oplyst af gadelampernes pletvise kegler. Roligheden sniger sig stille ind over byen og med den, følger frygten for, hvad der gemmer sig i mørket. Byen har jo nogle knivstikkerier og andre ubehageligheder på samvittigheden.
Jeg vandrer ud af den stille sti langs søen, og tænker dagens oplevelser igennem. Ikke alle oplevelserne trænger sig på, mest dem, hvor jeg igen fik lov at stå som et usselt menneske fuld af synd og onde selviske tanker. Jeg begynder at bede om tilgivelse for alle de onde ting i mit hoved, men det hjælper ikke. De er bundet til tankerne som med et reb. Det er som om, jeg har fået bind for øjnene, så jeg ikke kan finde knuden til at komme fri af tankerne.
Alt i mens jeg går der og tumler med mig selv, opdager jeg en mand i mørket. Han har sat sig på en bænk på stien, hvor den er allermest mørk. Det giver et helt sæt i mig, da jeg opdager ham. Nye tanker angriber mig, tænk hvis han vil overfalde mig, tænk hvis han har taget en kniv med sig og vil stikke mig ned. Jeg skynder mig videre og lytter opmærksomt efter, om han følger efter. Det ville ikke være første gang i byens historie, at nogen var blevet overfaldet.
Længere fremme ligger torvet. Der er mere oplyst og stien er bredere derhenne. Jeg når derhen uden at nogen er fulgt efter.
Frygten havde lagt sig i mit hoved igen. Men tankerne var der stadig, de kredsede om alt det, jeg ikke kunne slippe af med. Alt det der havde viklet sig rundt om mig, så jeg ikke kunne bevæge mig. Bundet af de negative tanker.
To midaldrende kvinder kommer slentrende henne ad stien, de ligner nogle der har fået lidt inden for vesten. Jeg kan høre, at de går og synger lidt. Det er svært at høre, hvad det er, men ét får jeg opsnappet. Oh happy day…
OH, HAPPY DAY!!! Det var lige det, der skulle til.. alle de tyngende tanker forsvinder. Det er som om, at alle de ting, der før slæbte mig, nu blev fjernet. De knuder, der bandt mig fast i mørket, blev løsnet, så jeg igen kunne se. Blodet, der flød den ’happy day’, løste mig fra det, der bandt mig. Jeg blev sat fri af to berusede kvinders sang om Jesu frelses handling! HALLELUJA!!!
Stille lister jeg mig hjem ad stien, kun belyst af gadelampernes pletvise kegler, med en glad sang i mit stille sind.