Så er vi ankommet…
Hej alle
Vi ankom i morges kl. 07.00 til lufthavnen i Dar es Salaam efter en lang flyvetur med mellemlanding i London. Flyveturene gik godt og uden forsinkelser, og al vores bagage var kommet med
Vi kørte direkte til Soma Biblias hovedkvarter, hvor vi blev indlogeret på vores værelser. Herefter gik turen ind til byen, hvor vi købte nederdele til pigerne. En meget anderledes indkøbsoplevelse.
Eftermiddagen tilbragte vi i det Indiske Ocean. Det var rigtig dejligt i den stegende hede. Vi prøver fortsat at vænne os til den høje luftfugtighed og temperaturen.
I morgen tidlig går turen mod Mwansa. Vi skal køre tidlig da vi endnu ikke ved om der er asfalt hele vejen.
Vi håber I alle har det godt hjemme i kulden. I må fortsat gerne huske vores rejse i bøn.
