Søndag i Kiabakari
Gudstjenesten i den lokale lutherske (landsby)kirke i Kiabakari begynder ligesom mange steder i Danmark kl. 10. Her hører de ydre ligheder også op.
Vi ankommer i god tid (pga. regn tog vi bilen de 1½ km op ad grusvejen, hvor man passerer to andre kirker). Vi hilser på præsten og prædikanten og senere på det forholdsvis moderate antal kirkegængere, og sætter os som skik og brug foreskriver; kvinderne på venstre side og mændene på højre. Kirken bliver først fyldt op ½-1 time henne i gudstjenesten; her tager man på godt og ondt lidt lettere på tidstyranniet.
Gudstjenesten er en blanding af traditionel salmesang, afrikanske lovsange og en opflammende prædiken i et tempo, så selv Havstein har problemer med at oversætte.
Resten af søndagen bliver brugt som oprindeligt tiltænkt, nemlig som hviledag. En del af gruppen tager med Havstein på et kort visit hos Beinta og Havsteins havemand. Han bor 2 minutters gang fra bibelskolen og har et lille stykke jord (måske 3-4.000 m²), 5 geder og et ukendt antal høns, som han passer sammen med hustruen, deres 7 børn og to nevøer. Vi blev inviteret indenfor i den lille stue, hvor børnene sover om natten. Vores vært præsenterer sin familie og svarer på spørgsmål mens Havstein oversætter. Bagefter bliver Havstein spurgt om at bede en bøn og velsigne forsamlingen og så går turen udenfor, hvor vi ser markerne (dyrkes med majs og søde kartofler), ‘teglværket’, hvor familien brænder mursten til et lille hus, så der er mere plads til børnene. Murstenene skal brænde i to dage, og det er et stort projekt at samle brænde til det. Imens fortsætter dagens arbejde ude foran huset, for familien er adventister og holder hviledag om lørdagen. Selv om der ikke er råd til meget mere end dagen og vejen, har både mand og kone og de charmerende børn svært ved at skjule smilene og livsglæden, og vi kan derfor tage hjem med en lektion mere fra livets skole.
